Danske Bank / Nordic Outlook 1 Parenteser er tidligere prognose (fra juni 2026) *Slutningen af perioden Kilde: Danske Bank, Danmarks Statistik, Nationalbanken BNP vækst Inflation Ledighed Indskuds- bevisrente* 3,5% 1,9% 2,9% 1,60% 2025 4,0% (3,7%) 1,5% (1,5%) 3,1% (3,1%) 2,10% (2,10%) Prognose 2026 3,0% (2,5%) 2,2% (2,4%) 3,5% (3,6%) 2,10% (1,60%) 2027 Normal økonomi med ekstremt BNP • BNP stiger markant, men det siger ikke så meget om virkeligheden for de fleste virksomheder og forbrugere, der kun oplever moderat vækst. • Vi forventer moderat forbrugsvækst primært trukket af stigende indkomster og med potentiale for mere kraftig vækst, hvis den store opsparing falder. • Arbejdsstyrken vokser lidt hurtigere end beskæftigel- sen, hvilket giver en svagt stigende ledighed. • Huspriserne stiger fortsat pænt, selv om udviklingen i hovedstadsområdet er blevet mere afdæmpet og kan blive yderligere ramt af højere skatter. • Betalingsbalanceoverskuddet bliver trukket ned af faldende medicinpriser og større våbenimport, men højere fragtrater trækker op. Den moderate fremgang fortsætter i størstedelen af dansk økonomi, og der er udsigt til, at det kommer til at gå lidt hurtigere i den kommende tid. Både privatforbrug og offentligt forbrug voksede med 2,0 procent i første halvår af 2026 (målt i forhold til samme tid året før), selv om højere energipriser tog farten lidt af privatforbruget i foråret. Beskæftigelsen er langsomt stigende, og erhvervstilliden peger mod en normal situation hvad angår væksten i de fleste virksomheder. Arbejdsmarkedet er hverken overophedet eller underafkølet, vurderet ud fra ledighed, løn- vækst og mangel på arbejdskraft. Som vi ser det, peger pilen mod lidt mere vækst i den hjemlige efterspørgsel, både når det gælder fra forbrugere, det offentlige og investeringerne, blandt andet i boliger. At væksten er moderat, er ikke indtrykket, når man ser på det mest brugte nøgletal, nemlig væksten i BNP renset for prisæn- dringer. Også den aftog ganske vist i 2. kvartal, men årsvæksten for første halvår var oppe på 5,3 procent. På tre år er dansk BNP vokset 12,3 procent. Det er drevet af en kraftigt stigende eksport 3. september 2026 Vigtige oplysninger og erklæringer er indeholdt fra side 6 i denne analyse. Danmark
Danske Bank / Nordic Outlook 2 af ikke mindst medicin, når det måles i mængder. Til gengæld bli- ver eksporten solgt til stadig lavere priser. Den meget høje BNP- vækst siger ikke så meget om virkeligheden for danske virksom- heder og forbrugere. En stor del af den fysiske produktion foregår uden for landets grænser, hvad man blandt andet også kan se af, at beskæftigelsen i industrien ikke er steget i nær samme tempo som produktionen og faktisk er faldet over det seneste år. Når så prisen på eksporten falder, giver den voksende eksportmængde heller ikke som tidligere store indkomststigninger i Danmark. Det er en udvikling, vi langt hen ad vejen forventer vil gentage sig i 2027. Væksten i Danmark bliver understøttet af en lempelse af finans- politikken i år i form af skatte- og afgiftslettelser, øgede forsvars- udgifter og fødevarechecken, der har overført godt 4 milliarder kroner til husholdningerne. Ind til videre er det offentliges forbrug og investeringer steget betydeligt mindre end planlagt, og der er dermed også betydelig usikkerhed om effekten fremadrettet. Det gælder også de offentlige indtægter, der har overrasket markant positivt gennem mange år. Oven i det kommer, at den nye rege- ring planlægger store ændringer af moms og skat, men det er på nuværende tidspunkt uvist, hvad det konkret vil betyde i 2027. Vi har indregnet, at der fortsat vil være et overskud på de offentlige finanser, om end mindre end tidligere. Med lav arbejdsløshed og pæne udsigter har dansk økonomi ikke behov for yderligere finanspolitiske lempelser, som vi ser det. Både ledighed og beskæftigelse stiger De sidste par år er beskæftigelsen steget med knap en procent årligt, mens arbejdsstyrken er vokset marginalt hurtigere, hvorfor ledigheden nu er godt 6.000 personer højere end for et år siden. Væksten i beskæftigelsen har været stabil, selv om fremgang er afløst af tilbagegang inden for industrien, formentlig på grund af Novo Nordisks nedskæringer. Det er blevet opvejet af fremgang i andre brancher og i den offentlige sektor, der har stået for cirka en tredjedel af jobvæksten det seneste år. Danmarks Statistik har revideret tallene, så der nu er en bedre sammenhæng mellem beskæftigelsesudviklingen og produktio- nen over de seneste tre år, hvilket gør os mindre bekymrede for, at der pludselig skal komme et fald i beskæftigelsen. Tværtimod indebærer vores prognose en fortsat moderat vækst. Arbejdsstyr- ken vokser både på grund af indvandring og stigende erhvervs- deltagelse, og har det seneste år fået et ekstra løft fra tilgang af ukrainere. Vores prognose er baseret på, at vi vender tilbage til en mere normal vækst i arbejdsstyrken, men det er selvfølgelig me- get usikkert og kan blive både mere og mindre. Fra 2027 vil flere kontanthjælpsmodtagere blive kategoriserede som jobparate og derfor tælle med som registrerede arbejdsløse. Økonomi- misteriet forventer, at det vil øge arbejdsløshedstallet med 14.000 personer eller 0,5 procent af arbejdsstyrken, og det har vi også indregnet i vores prognose. Det er altså ikke udtryk for en reel stigning i ledigheden. Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond Bytteforholdskorrigeret BNP er beregnet ved at korrigere eksporten for forskellen i udviklingen i eksport- og importpriser. Dermed giver det et billede af, hvad BNP- væksten faktisk betyder i form af forbrugsmulighed. Kilde: Danske Bank, Danmarks Statistik, Macrobond Produktionen vokser hurtigere end beskæftigelsen BNP-vækst er mindre værd end tidligere Indeks (2019=100) Indeks (2019=100) 90.0 92.5 95.0 97.5 100.0 102.5 105.0 107.5 110.0 112.5 90.0 92.5 95.0 97.5 100.0 102.5 105.0 107.5 110.0 112.5 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Antal beskæftigede BVT ekskl. medicinalindustri Præsterede arbejdstimer Mia. 2020-kroner pr. kvartal Mia. 2020-kroner pr. kvartal BNP Bytteforholdskorrigeret BNP 550 575 600 625 650 675 700 725 550 575 600 625 650 675 700 725 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Den meget høje BNP-vækst siger ikke så meget om virkeligheden for danske virksomheder og forbrugere” Cheføkonom Las Olsen Lønningerne på det private arbejdsmarked steg 3,6 procent år til år i 2. kvartal, i tråd med prognosen. Overenskomsterne peger mod en svagt aftagende lønvækst i 2026 og 2027, og det har vi også indregnet i vores prognose. Stigende energipriser kan i princippet føre til pres for større lønstigninger i de lokale forhand- linger, men der er stadig tale om en ganske pæn fremgang i real- lønnen især i år, og vi har ikke indregnet nogen større lønglidning på den baggrund. En større risiko set med arbejdsgivernes øjne er nok, at opsvinget i dansk økonomi bliver stærkere end forventet, og at det udløser faldende ledighed, større lønstigninger og der- med en forværring af konkurrenceevnen. Prispres spreder sig meget gradvist Det blev kun til et par måneder med decideret lav inflation i første kvartal, inden benzin- og dieselpriserne begyndte at trække opad. Regeringen indførte ingen afgiftslettelse, og derfor er priserne stadig ca. 20 procent højere end for et år siden. Det har trukket inflationen omtrent 0,4 procentpoint højere. Den resterende del af stigningen fra knap 1 procent i starten af året til 1,7 procent inflation i juli – og faktisk mere til – kan tilskrives beregningsteknik og afspejler ikke en reel prisstigning. Danmark
Danske Bank / Nordic Outlook 3 Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond Financial Fortsat høje, men lidt aftagende prisstigninger Indeks (2020=100) Indeks (2020=100) Pris per kvadratmeter hus, hele landet 80 90 100 110 120 130 140 80 90 100 110 120 130 140 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 Løbende priser Faste priser Sommerhuse og campingpladser er altid dyrest at leje om som- meren, og det har ikke været anderledes i år. Men vægten herpå i forbrugerprisindekset er steget meget betragteligt i år, og det trækker den årlige inflation op med 0,7 procentpoint i juli. I takt med, at prisen falder igen (for alvor i september), forsvinder den effekt gradvist fra inflationen frem mod udgangen af året. Der lader dermed ikke til at have været nogen betydelig smitte- effekt fra de højere oliepriser til andre varer og tjenester endnu, men der kan stadig ventes en forsinket effekt. Fødevarepriserne, som nok har større betydning for folks opfattelse af inflation end den faktisk opgjorte inflation, har sat tempoet ned som følge af priskrigen i foråret, og fødevarer trækker nu ned i inflationen i stedet for op. Det er vores forventning, at andre varer gradvist vil blive dyrere som følge af højere transportomkostninger, men ikke i et omfang, der vil slå store huller i forbrugernes købekraft. Vi forventer, at inflationen vil blive højere næste år, hvilket også følger naturligt, når elafgiften ikke længere trækker ned i inflationsmålet. Privatforbruget er fortsat lavt Privatforbruget faldt i andet kvartal, trukket ned af lavere vare- forbrug og lavere forbrug af køretøjer, mens serviceforbruget omvendt steg en smule. Trods tilbagegangen i andet kvartal lå den årlige realvækst i første halvår af 2026 fortsat på 2,0 procent. Bilforbruget svinger meget fra kvartal til kvartal, men ligger fort- sat højt i et historisk perspektiv og trækker dermed det samlede privatforbrug op. Forbrugsvæksten er dermed meget pæn på overfladen. Men der er også solid fremgang i realindkomsterne, og overordnet set er forbruget meget lavt i forhold til husholdningernes indkomster. Derfor har vi formentlig stadig en opsparingskvote, der er tæt på rekordhøj. Det skal ses i lyset af en forbrugertillid, der fortsat ligger meget lavt i et historisk perspektiv, og der er altså stadig god grund til at tro, at bekymring får forbrugerne til at holde igen. Danske Banks månedlige tal for korttransaktioner tyder samti- dig på, at husholdningerne tilpasser sig de højere energipriser, og at det er med til at begrænse effekten på det øvrige forbrug. Det gælder især brændstof, hvor husholdningerne har reduceret forbruget målt i mængder som reaktion på de højere priser. Det skal også ses i lyset af det høje bilsalg, hvor tilgangen af nye biler til husholdningerne næsten udelukkende består af elbiler. Trods udsigten til højere renter og energipriser venter vi en moderat forbrugsvækst i de kommende kvartaler. Fremgangen i realindkomsterne giver husholdningerne mere at gøre godt med, og det lave forbrug i årets andet kvartal giver plads til et vist løft. For 2027 har vi indregnet en svag stigning i husholdningernes tilbøjelighed til at bruge deres indkomst frem for at spare den op. Kommer der en mere markant forbedring i forbrugertilliden, er der dog potentiale for en væsentligt større vækst i forbruget på grund af det meget lave udgangspunkt. Knap så varmt boligmarked Huspriserne har sat tempoet en anelse ned hen over sommeren, men der er stadig godt med fart på. På landsplan er huspriserne steget knap 10 procent det seneste år, og selv om det især er København og oplandet, der trækker udviklingen, så er priserne Teknik trækker beskeden inflation op” Chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann % af disponibel indkomst % af disponibel indkomst 90.0 92.5 95.0 97.5 100.0 102.5 105.0 107.5 110.0 112.5 115.0 90.0 92.5 95.0 97.5 100.0 102.5 105.0 107.5 110.0 112.5 115.0 2000 2005 2010 2015 2020 2025 Husholdningernes forbrug (inkl. boliginvesteringer) % å/å % å/å -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 -1 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 2026 2028 Samlet inflation Kerneinflation 4-kvartalers glidende gennemsnit. Beregnet ud fra fordringserhvervelsen korrigeret for feriepengeudbetalingen i 2020 og 2021. Kilde: Danske Bank, Danmarks Statistik, Macrobond Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond, Danske Bank Forbruget er stadig meget lavt Højere oliepriser spreder sig langsomt Danmark
Danske Bank / Nordic Outlook 4 Der er et stort potentiale for en højere forbrugsvækst hos de forsigtige forbrugere” Analytiker Asger Wilhelm Dalsjö steget betydeligt i samtlige landsdele – f.eks. 9 procent på Fyn. Antallet af handler er også steget på det seneste, og der er stadig fin interesse for at købe hus. Lejlighedsmarkedet i København er kølet mere ned. Men det kom- mer efter en periode med ekstraordinært meget fart på. Der har været færre handler, og udbuddet på markedet er steget betyde- ligt i år. I kølvandet herpå er der også kommet en opbremsning i prisudviklingen. Prisen på en ejerlejlighed i Region Hovedstaden er gået fra at stige 1-2% om måneden til nærmere ½ procent hen over sommeren. Prisnedslagene er også steget betydeligt. Når vi kigger frem, så peger det meste på, at priserne kan fort- sætte opad i et pænt tempo. Reallønsvæksten var næsten 2% i andet kvartal, og forbrugernes humør er i bedring. En afmatning på lejlighedsmarkedet vil dog kunne påvirke prisudviklingen på huse i Hovedstaden og i omegnskommunerne, og så vil nye ejendomsvurderinger betyde, at boligskatten vil stige i 2027 som følge af de sidste års betydelige prisstigninger. Vi tror, de største prisstigninger ligger bag os. Eksportvæksten spreder sig Eksporten er fortsat den altovervejende drivkraft for realvækst i dansk økonomi. I første halvår steg vareeksporten målt i mæng- der med knap 11 procent sammenlignet med samme periode året før. Den massive mængdemæssige vækst siger dog ikke ret meget om værdiskabelsen og påvirkningen på dansk økonomi. Væksten har i høj grad været drevet af varer produceret og solgt i udlandet, og den kommer på baggrund af yderligere fald i eks- portpriserne. Kombinationen af faldende priser på medicineks- port og stigende priser på olieimport trak i andet kvartal byttefor- holdet på varer ned i sit laveste niveau siden 2000. Det afspejler sig også i en varebalance målt i kroner, som ikke har det samme vokseværk, som eksportvæksten ellers kunne indikere. Selvom medicin har været den helt store drivkraft bag eksporten, så viser produktionsdata for første halvår, at der også er kommet gang i flere andre brancher i industrien. Det gælder blandt andet maskin- og metalproduktionen – en udvikling som skal ses i lyset af, at europæisk industri også har holdt dampen oppe trods de højere energipriser. Ordrebøgerne i de tyske industrivirksomhe- der er blevet væsentligt tykkere på det seneste, og det kan også bidrage til at holde aktiviteten oppe i de danske industrivirksom- heder gennem prognoseperioden. Desuden ser det ud til, at vind- mølleproduktionen har fået et pænt løft de seneste måneder. Tjenesteeksporten har ikke vist samme galoperende vækstrater, men den er trods alt vokset 4½ procent i første halvår sammen- lignet med samme periode året før. Knap halvdelen af tjeneste- eksporten blev sidste år udgjort af søtransporten, som har været understøttet af en solid vækst i verdenshandlen. Trafikpropper i Mellemøsten, knaphed på kapacitet og høje brændstofpriser har bidraget til at trække fragtraterne markant op på det seneste. Det har også afspejlet sig i en opjustering af A.P. Møller-Mærsks forventninger til regnskabet for 2026, og det er da også vores forventning, at de højere fragtrater vil reflektere sig i et større overskud på tjenestebalancen i prognoseperioden. Novo Nordisk har også opjusteret og forventer nu en mindre til- bagegang i omsætningen sammenlignet med foråret. Begge dele trækker i retning af et større overskud på betalingsbalancen. Det ændrer dog ikke på, at den voldsomme stigning, vi har set i overskuddet på varer solgt uden for Danmarks grænser de se- neste år, ser ud til at høre op. Oprustningen af forsvaret kommer også til at trække en betydelig mængde import i takt med, at materiellet bliver leveret. Rentestigning på vej Vi forventer en yderligere renteforhøjelse på et kvart procent- point fra Den Europæiske Centralbank efter forhøjelsen i juni, og den vil som normalt blive fulgt op af en tilsvarende forhøjelse fra Danmarks Nationalbank. Gennem det seneste trekvarte år har der været længere perioder, hvor kronen har været 0,15-0,16 procent svagere end centralkursen, hvilket normalt er grænsen for, hvad Nationalbanken vil acceptere, og i juni opkøbte Nationalbanken 700 millioner kroner for at understøtte den. På den baggrund kan en selvstændig dansk renteforhøjelse på måske 0,1 procent- point bestemt ikke udelukkes. Forventningen om en europæisk renteforhøjelse er allerede afspejlet i danske markedsrenter og er dermed med til at dæmpe aktiviteten en smule herhjemme. Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond mia. kr. mia. kr. Betalingsbalancen -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Indkomst Tjenester Varer Løbende overførsler Løbende poster i alt Høje fragtrater vil understøtte overskud Danmark Kilde: Danmarks Statistik, Macrobond Voldsom vækst i eksportmængderne Indeks (2015K1 = 100) Indeks (2015K1 = 100) 90 100 110 120 130 140 150 160 170 90 100 110 120 130 140 150 160 170 2016 2018 2020 2022 2024 2026 Varer Tjenester Eksport i alt
Danske Bank / Nordic Outlook 5 Prognosetabel Makroøkonomisk prognose - Danmark *Årsgennemsnit (1.000 personer), **Slutningen af perioden Kilde: Danske Bank, Danmarks Statistik, Nationalbanken, Dansk Arbejdsgiverforening, Boligsiden Forsyningsbalance Privatforbrug Offentligt forbrug Faste bruttoinvesteringer - Erhvervsinvesteringer - Boliginvesteringer - Offentlige investeringer Væksbidrag fra lagerændringer Eksport - Vareeksport - Tjenesteeksport Import - Vareimport - Tjenesteimport BNP Økonomiske nøgletal Betalingsbalancen, mia. kr. - % af BNP Offentlig sektors saldo, mia. kr. - % af BNP Offentlig bruttogæld, mia. kr. - % af BNP Beskæftigelse* Bruttoledigheden* - % af arbejdsstyrken Huspriser, % å/å Lønniveau i den private sektor, % å/å Forbrugerpriser, %å/å Finansielle nøgletal Udlånsrente, %** Indskudsbevisrente, %** Mia. kr. (løbende priser) 1297,4 717,0 716,0 492,9 118,9 104,2 2158,2 1287,7 870,5 1820,3 988,4 832,0 3118,5 2025 % å/å 2,2 2,1 -3,8 -5,6 -6,3 9,6 -0,2 3,5 6,3 -0,3 -1,2 2,2 -5,0 3,5 390,6 12,5 88,5 2,8 848,6 27,2 3244,9 87,7 2,9 6,0 3,8 1,9 1,75 1,60 2025 % å/å 1,9 1,0 -1,1 -1,0 -6,0 4,4 0,8 6,5 8,6 3,5 1,8 1,5 2,3 4,0 365,0 11,4 40,0 1,3 830,0 26,0 3274,7 93,9 3,1 8,5 3,5 1,5 2,25 2,10 Prognose 2026 % å/å 2,1 4,0 2,9 1,1 4,3 9,5 0,0 4,2 5,2 2,6 3,4 3,7 3,1 3,0 360,0 10,9 10,0 0,3 860,0 25,9 3302,7 109,6 3,5 4,5 3,3 2,2 2,25 2,10 2027 Danmark
Danske Bank / Nordic Outlook 6 Disclosures Denne analyse er udarbejdet af Danske Bank A/S (‘Danske Bank’). Analysen er udarbejdet af Las Olsen, Cheføkonom, Bjørn Tangaa Sillemann, Chefanalytiker, Asger Wilhelm Dalsjö, Analytiker. Analytikernes erklæring Hver enkelt analytiker, som er ansvarlig for indholdet af denne analyse, erklærer, at de synspunkter, der udtrykkes i analysen, nøjagtigt afspejler analytikerens personlige vurdering af de finansielle instrumenter og udstedere, der er omfattet af analysen. Hver enkelt ansvarlig analytiker erklærer desuden, at ingen del af analytikerens aflønning har været, er eller vil være direkte eller indirekte relateret til de specifikke anbefalinger, der udtrykkes i analysen. Regulering Danske Bank er godkendt og under tilsyn af Finanstilsynet. Danske Bank er godkendt af Prudential Regulation Authority i Storbritannien og under tilsyn af det britiske finanstilsyn, Financial Conduct Authority, og begrænset tilsyn af Prudential Regulation Authority. Enkeltheder vedrørende omfanget af dette tilsyn kan fås ved henvendelse til banken. Danske Banks analyser udarbejdes i overensstemmelse med Kapitalmarked Danmarks anbefalinger. Danske Bank er ikke registreret som et kreditvurderingsbureau i henhold til forordningen om kreditvurderings-bureauer (forordning (EF) nr. 1060/2009). Danske Bank overholder således ikke og søger ikke at overholde kravene til kreditvurderingsbureauer. Interessekonflikter Danske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forhindre interessekonflikter og sikre, at de udarbejdede analyser har en høj standard og er baseret på objektiv og uafhængig analyse. Disse procedurer fremgår af Danske Banks Research Policy. Alle ansatte i Danske Banks analyseafdelinger er bekendt med, at enhver henvendelse, der kan kompromittere analysens objektivitet og uafhængighed, skal overgives til analyseledelsen og til Bankens Compliance-afdeling. Danske Banks analyseafdelinger er organiseret uafhængigt af og rapporterer ikke til Danske Banks øvrige forretningsområder. Analytikernes aflønning er til en vis grad afhængig af det samlede regnskabsresultat i Danske Bank, der omfatter indtægter fra investment bank-aktiviteter, men analytikerne modtager ikke bonusbetalinger eller andet vederlag med tilknytning til specifikke corporate finance- eller kredittransaktioner. Finansielle modeller og/eller metoder anvendt i denne analyse Beregninger og præsentationer i denne analyse er baserede på standard økonometriske modeller og metoder såvel som på offentligt tilgængelige data på alle værdipapirer, udstedere og/ eller lande. Dokumentation kan fremskaffes ved henvendelse til analysens forfattere. Risikoadvarsel Væsentlige risikofaktorer i forbindelse med anbefalingerne og holdningerne i denne analyse, herunder en følsomhedsanalyse af relevante forudsætninger, er angivet i analysen. Planlagte opdateringer af analysen Analysen opdateres kvartalsvis. Første offentliggørelsesdato Se forsiden af denne analyse for første dato for offentliggørelse. Hvor ingen anden kilde er nævnt er kilderne: Danske Bank, Macrobond, EU, IMF og andre nationale statistikbureauer samt egne beregninger. Redaktionen afsluttet 2. september 2026 kl.16:00 CET Økonomisk analyse Analysen kan findes på www.danskebank.com/danskeresearch Editor-in-Chief: Las Olsen Cheføkonom laso@danskebank.com Bjørn Tangaa Sillemann Chefanalytiker bjsi@danskebank.com Danmark Asger Wilhelm Dalsjö Analytiker asdal@danskebank.dk
Danske Bank / Nordic Outlook 7 Generel disclaimer Denne analyse er udarbejdet af Danske Bank alene til orientering og bør ikke betragtes som investerings-, juridisk eller skatte- rådgivning. Den er ikke og udgør ikke nogen del af, og må under ingen omstændigheder betragtes som, et tilbud om at sælge eller en opfordring til at tilbyde at købe eller sælge relevante finan- sielle instrumenter (dvs. finansielle instrumenter, der er nævnt heri, eller andre finansielle instrumenter fra nogen udsteder, der er nævnt heri, og/eller optioner, warrants, rettigheder eller andre interesser vedrørende sådanne finansielle instrumenter) (“Rele- vante Finansielle Instrumenter”). Analysen er udarbejdet uafhængigt, udelukkende på baggrund af offentligt tilgængelige oplysninger, som Danske Bank A/S anser for pålidelige, men Danske Bank A/S har ikke uafhængigt verificeret indholdet heraf. Selvom der er udvist rimelig omhu for at sikre, at indholdet ikke er usandt eller vildledende, fremsættes ingen erklæring eller garanti, hverken udtrykkeligt eller underfor- stået, om rimeligheden, nøjagtigheden, fuldstændigheden eller rigtigheden af de oplysninger, meninger og forventninger, der er indeholdt i denne analyse, og Danske Bank, dets tilknyttede virk- somheder og datterselskaber påtager sig intet ansvar for direkte eller indirekte tab, herunder, men ikke begrænset til, driftstab, i forbindelse med handlen i tillid til denne analyse. De holdninger, der er udtrykt heri, er analytikernes holdninger og afspejler deres opfattelse pr. datoen for denne analyse. Disse holdninger kan ændre sig, og Danske Bank A/S er ikke forpligtet til at give modtagere af denne analyse meddelelse om sådanne ændringer eller om andre ændringer vedrørende oplysningerne i denne analyse. Analysen henvender sig ikke til og må ikke udleveres til detail- kunder i Storbritannien (se særskilt disclaimer nedenfor) og det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde som defineret i direktiv 2014/65/EU. Analysen er ophavsretligt beskyttet og er kun tiltænkt den an- givne modtager. Den må ikke reproduceres eller distribueres helt eller delvist af nogen modtager til noget formål uden forudgåen- de skriftligt samtykke fra Danske Bank A/S. Disclaimer i forbindelse med distribution i Storbritannien I Storbritannien er materialet kun til distribution til (1) personer, som har professionel erfaring med forhold, der relaterer sig til investeringer, og er omfattet af article 19(5) i Financial Ser- vices and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 (”bekendtgørelsen”), (2) personer, som er omfattet af bekendt- gørelsens article 49(2)(a)-(d) (’high net worth entities’), eller (3) personer, som har valgt at have status af professionelle klienter (’elective professional clients’) eller i sig selv er professionelle klienter (’per se professional clients’) i henhold til kapitel 3 i FCA Conduct of Business Sourcebook (alle sådanne personer be- nævnes under ét ”relevante personer”). I Storbritannien er dette dokument udelukkende rettet mod relevante personer, og andre personer bør ikke handle ud fra eller i tillid til dette dokument eller indholdet heraf. Disclaimer i forbindelse med distribution i det Europæiske Øko- nomiske Samarbejdsområde Materialet udleveres til og er udelukkende rettet mod personer i medlemslande i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsom- råde (”EØS”), som er ”kvalificerede investorer” som defineret i prospektforordningens artikel 2(e) (forordning (EU) 2017/1129) (”kvalificerede investorer”). Enhver person i EØS, som modta- ger dette dokument, vil blive anset for at have tilkendegivet og accepteret, at vedkommende er en kvalificeret investor. Enhver sådan modtager vil også blive anset for at have tilkendegivet og accepteret, at vedkommende ikke har modtaget dette dokument på vegne af personer i EØS, som ikke er kvalificerede investorer, eller personer i Storbritannien og medlemslande (hvor der er tilsvarende lovgivning), for hvilke investor har bemyndigelse til at træffe beslutninger udelukkende efter eget skøn. Danske Bank A/S handler i tillid til, at ovenstående erklæringer og accepter er sande og nøjagtige. Personer i EØS, der ikke er kvalificerede investorer, må ikke handle ud fra eller i tillid til dette dokument eller indholdet heraf. Disclaimer i forbindelse med distribution i USA Materialet er udarbejdet af Danske Bank A/S og distribueres i USA af Danske Markets Inc., en amerikansk registreret børshand- ler og et datterselskab af Danske Bank A/S, i henhold til SEC-regel 15a-6 og relaterede fortolkningsbidrag, der er udstedt af U.S. Securities and Exchange Commission. Materialet er bestemt for distribution i USA, men kun til amerikanske institutionelle investorer (’U.S. institutional investors’) som defineret i SEC-regel 15a-6. Danske Markets Inc. påtager sig alene ansvaret for denne investeringsanbefaling i forbindelse med distribution i USA over for amerikanske institutionelle investorer. Amerikanske investorer, der modtager materialet og ønsker at købe eller sælge relevante finansielle instrumenter, må kun gøre dette ved at kontakte Danske Markets Inc. direkte og bør være opmærksomme på, at investering i ikke-amerikanske finansielle instrumenter kan medføre visse risici. Finansielle instrumenter fra ikke-amerikanske udstedere er muligvis ikke registreret hos U.S. Securities and Exchange Commission og er muligvis ikke omfattet af regnskabs- og revisionsstandarder udstedt af U.S. Securities and Exchange Commission. Materialet er til almindelig oplysning for vores kunder og udgør kun en opfordring (’solicitation’), som denne term anvendes i henhold til CFTC Rule 23.605 bekendtgjort i U.S. Commodity Exchange Act. Medmindre andet udtrykkeligt angives, tager materialet ikke højde for særlige personers investeringsformål eller økonomiske situation. Danmark Analyse færdiggjort: 2. september 2026 kl. 16:00 CET Analyse offentliggjort første gang: 3. september 2026 kl. 06:00 CET
Danske Bank / Nordic Outlook 8 Danmark Global Danske Research Macro Head of Las Olsen Denmark laso@danskebank.com Asger Wilhelm Dalsjö Denmark asdal@danskebank.dk Bjørn Tangaa Sillemann Denmark, Japan bjsi@danskebank.com Rune Thyge Johansen Euro Area rujo@danskebank.com Allan von Mehren China macro and CNY alvo@danskebank.com Frida Måhl Sweden fmh@danskebank.com Susanne Spector Sweden coordinator Sweden macro sspec@danskebank.com Frank Jullum Norway fju@danskebank.com Kaisa Kivipelto Finland kakiv@danskebank.com Olavi Kaskisaari Finland okas@danskebank.com Minna Kuusisto Finland coordinator Global macro, geopolitics mkuus@danskebank.com Magnus Poulsen US magpo@.danskebank.com FI and FX Research Co-Head of Kristoffer Kjær Lomholt (paternity leave) Rates and FX Strategy klom@danskebank.com Co-Head of Filip Andersson Fixed income strategy fian@danskebank.com Mohamad Al-Saraf JPY and NOK G10 FX moals@danskebank.com Jesper Fjärstedt SEK, PLN, HUF and CZK jesppe@danskebank.com Jens Nærvig Pedersen DKK, commodities, USD liquidity, Institutional FX jenpe@danskebank.com Kirstine Grønborg Kundby-Nielsen EUR fixed income, GBP, CHF and Corporate FX kigrn@danskebank.com Joel Rossier (paternity leave) Fixed income strategy joero@danskebank.com Jens Peter Sørensen Nordic and EUR fixed income jenssr@danskebank.com Antti Ilvonen US and US Fixed Income ilvo@danskebank.com Credit Research Head of Jakob Magnussen Utilities jakja@danskebank.com Brian Børsting Industrials & Transportation brbr@danskebank.com Christian Svanfeldt Real Estate and Industrials chrsv@danskebank.com Lina Berg Industrials linab@danskebank.com Mads Rosendal TMT and Industrials madros@danskebank.com Mark Thybo Naur Financials and Strategy mnau@danskebank.com Marko Radman Norwegian HY mradm@danskebank.com Olli Eloranta Industrials and Real Estate oelo@danskebank.com Rasmus Justesen Credit Portfolios rjus@danskebank.com Sebastian Grindheim High-Yield sgrin@danskebank.com Sivert Meland Gejl Trana Credit Portfolios sivt@danskebank.com Marcus Gustavsson Real Estate marcg@danskebank.com Mille Opdahl Müller Norway coordinator Industrials & Real Estate mifj@danskebank.com Cross Asset Strategy Head of Bjarne Breinholt Thomsen bt@danskebank.com Piet Haines Christiansen Chief strategist phai@danskebank.com Molly Guggenheimer Strategist mogu@danskebank.com Mathias Christiansen Analyst mathch@danskebank.com Sustainability Research Head of Louis Landeman Sustainability/ESG llan@danskebank.com Ebba Edholm Sustainability/ESG eedh@danskebank.com Head of Research Heidi Schauman heidi.schauman@danskebank.com